Cremant de Die AOC/AOP
Sydrhone · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Sydrhone.
| 25 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 91 | 94 | 95 | 96 | 93 | 93 | 94 | 94 | 94 | 99 | 97 | 89 | 88 | 92 | 91 | 98 | 93 | 85 | 96 | 90 | 92 |
Resumé
Crémant de Die blev indført i 1993 og laves efter metoden med andengæring på flaske. Vinen skal indeholde mindst 55 procent Clairette Blanche og mindst 10 procent Aligoté. Muscat må udgøre højst 10 procent.
I en smagning
Forvent frisk syre, citrus, æble og eventuelle brødtoner fra flaskelagring. Moussen, syren og lagringstiden er gode pejlemærker i glasset.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Muscat | Vigtig | Duftende druemost og hyldeblomst i en let, halvsød alpin mousserende. | 3 af 5 |
| Aligoté | Vigtig | I Cremant de Die AOC/AOP giver Aligoté citronskarp friskhed og lethed i den mousserende basisvin. | 2 af 5 |
| Clairette | Vigtig | Områdets hoveddrue: blomsteragtig, blød og let æblepræget mousserende vin. | 2 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Sydvestfrankrig fra Bordeaux mod Pyrenæerne og Massif Central, ca. 43-45 grader nord. |
| Højde over havet | Fra lave floddale til bakkede og højere marker mod Massif Central og Pyrenæerne. |
| Topografi/hælding | Floddale, kalkplateauer, lerbakker og bjergfødder med mange lokale voksesteder. |
| Klimatype | Overgang mellem maritimt klima mod vest og mere kontinentalt eller varmt klima mod øst og syd. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Omkring 16-18 grader C som bred regional reference. |
| Diurnal range | Moderat til tydelig, især i højere og mere kontinentale områder. |
| Nedbørsfordeling | Regn gennem året, med mere sommerregn end ved Middelhavet. |
| Solskinstimer | Mange soltimer, men mindre stabilt end ved Middelhavskysten. |
| Jordtype(r) | Kalk, ler, sand, grus, skifer og flodaflejringer. |
Overordnede regioner
Sydrhone
Resumé
Cairanne ligger i Vaucluse nær Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Området fik egen appellation i 2016 og dækker cirka 877 ha.
Produktionen er cirka 94 procent rødvin og 6 procent hvidvin. De røde skal have mindst 50 procent Grenache og mindst 20 procent Syrah og Mourvèdre. De hvide skal have mindst 30 procent Clairette, 20 procent Grenache Blanc og 20 procent Roussanne.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Vigtige druer i regionen
Rhone
Resumé
Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.
Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.