Hermitage AOC/AOP

Hermitage AOC/AOP

Nordrhone · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning

Årgangsskala

23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
96 84 84
E
93
E
96
T
96
E
95
T
92
E
97
T
87
E
89
T
91
E
92
E
97
T
98
T
79
I
89
E
92
E
89
R
04 03 02 01 00
85
C
96
R
78
C
89
R
87
E

Resumé

Hermitage ligger på Tain-bjerget og dækker cirka 134 ha. Navnet knyttes til legenden om ridderen de Sterimberg, som i begyndelsen af 1200-tallet trak sig tilbage som eremit og dyrkede vin.

Jordbunden varierer mellem granit, glimmer, skifer, gnejs og runde aflejringssten. De røde vine skal indeholde mindst 85 procent Syrah og må suppleres med Marsanne og Roussanne. De hvide laves på Marsanne og Roussanne.

Røde Hermitage er mørke og strukturerede med solbær, hindbær, peber og vilde blomster, som med alder udvikler blomme, modne kirsebær, syltet frugt og læder. De hvide er gyldne, fede og aromatiske med blomster, vanilje og brændte mandler.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Regionsbillede

Hermitage AOC/AOP
Nordrhone
Rhone

Kort

Frankrig

Druer

Drue Betydning Stil Niveau
Marsanne Meget vigtig Verdens fineste Marsanne: honning, marcipan og voks med lav syre og enorm lagringsevne. 5 af 5
Syrah Meget vigtig Granitbakkens kompromisløse top: brombær, bacon, lakrids og en tannin, der kræver årtier. 5 af 5
Roussanne Vigtig Bidrager med kamille, pære og den syre, der holder den fede hvidvin i balance. 4 af 5

Mere info

Klima

Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.

Jordbund og voksesteder

Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.

Typiske druesorter

De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.

Typiske produktionsmetoder

Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.

Vinstile

Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.

Facts

Nøgletal Værdi
Breddegrad / placering Rhônedalen fra Vienne til Avignon, ca. 44-46 grader nord.
Højde over havet Fra lave terrasser til stejle nordrhônske skråninger og højere marker i syd.
Topografi/hælding Smal dal med stejle sydvendte skråninger i nord og bredere terrasser omkring Orange og Avignon i syd.
Klimatype Nordligt kontinentalt til sydligt middelhavspræget; Mistralen tørrer markerne.
GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) Omkring 16-18 grader C som bred reference, med tydelig forskel mellem nord og syd.
Diurnal range Tydelig i nord og på højere marker; mindre i de varme, lave sydlige områder.
Nedbørsfordeling Regn især i forår og efterår; somrene er tørre, og kraftige efterårsbyger forekommer.
Solskinstimer Mange soltimer, især i Sydrhône.
Jordtype(r) Granit, skifer, ler, kalk og runde sten på flodterrasserne i Sydrhône.

Overordnede regioner

Nordrhone

Resumé

Château-Grillet er en enklave i Condrieu med egen appellation siden 1936. Med kun tre ha og én ejer er det Frankrigs mindste enkeltejede AOC-appellation. Vinen laves på Viognier fra stejle, syd-sydøstvendte granitterrasser.

Vinen er rig og fed, men samtidig frisk og mineralsk, med nuancer af mandel, fersken og abrikos. Den bør have luft før servering.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Rhone

Resumé

Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.

Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.